Nye visninger på vej til ’Mit Overblik’

Det er nu blevet gjort muligt for kommuner at vise byggesager for ejerne af en ejendom, samt at tilbyde borgeren et overblik over deres serviceydelser og hjælpemidler

’Mit Overblik’ på borger.dk giver borgeren et overblik over de væsentlige oplysninger, som det offentlige har på ham eller hende. Væsentlige oplysninger kan eksempelvis være ydelser eller sager, som borgeren modtager fra det offentlige. 

Der udvikles hele tiden på ’Mit Overblik’, og det er netop blevet gjort muligt for kommunerne at vise byggesager for ejerne af en ejendom, samt at tilbyde borgeren et overblik over deres serviceydelser og hjælpemidler. Det betyder at kommunerne begynder at kunne vise borgeren, hvad de modtager fra eksempelvis social sundhed eller omsorgsområderne. Dette er lykkedes med stor hjælp fra både Aarhus Kommune og Helsingør Kommune, der har gjort en stor indsats for at bidrage til at teste og afprøve løsningen på vegne af alle kommuner.

Aalborg Kommune åbnede d. 25. oktober op for at vise sagsnotater for borgere, der har en jobcentersag. Dette blev gjort i led med det pilotprojekt som Aalborg Kommune er en del af. På bagkant af pilotperioden vil borgere evaluere løsningen i samarbejde med kommunen, og denne vil indgå i vurderingen om, hvorvidt løsningen skal tilbydes til resten af landets kommuner i 2023.

Så snart den beslutning er klarlagt, vil du kunne læse om det her på siden.

 

Kontakt

Konsulent / Kommunikationskonsulent
9354 4512